Kilder opdeles i ikke-skriftlige og skriftlige kilder:
- Ikke-skriftlige kilder
Kilder som for eksempel arkæologiske fund, malerier, tegninger, bygninger og geografiske områder.
- Skriftlige kilder
Kilder med skrifttegn som indeholder oprindelige oplysninger. Kilden kan både være et dokument, en erindring eller dagens avis for eksempel.
Kilder opdeles også i levn og beretninger:
- Levn
Alle kilder er levn uanset om det er en stenøkse, et potteskår, et dokument eller dagens avis.
- Beretninger
Skriftlige kilder kan endvidere være beretninger hvis vi anvender kildens tekstinformationer.
Man kan altså anvende en skriftlig kilde både som et levn og som en beretning.
Et eksempel:
En mand sender en kærlighedserklæring til en kvinde. Hun vil sikkert være interesseret i om manden mener det. Men hvis kvinden har en indflydelsesrig far og en stor arv i vente, kunne mandens kærlighedserklæring i stedet være begrundet i en forventning om en sorgløs fremtid som svigersøn.
Uanset kvindens vurdering, så er mandens brev en realitet. Ved at forholde sig til mandens motiver, anvender hun brevet som et levn; ved at forholde sig til mandens meddelelse, anvender hun brevet som beretning, – og hvis hun vælger at tro på meddelelsen, så vurderer hun at kærlighedserklæringen er troværdig.
Karakteristik af beretninger
Kilder anvendt som beretning kan karakteriseres som
- primære kilder
- førstehånds beretninger
- andenhånds beretninger.
- sekundære kilder (de er altid andenhåndsberetninger).
Primær og sekundær
- En primær kilde er et dokument som et skøde, en kontrakt eller en traktat mellem lande. Men en primær kilde er også den kilde hvor vi for første gang hører om en bestemt hændelse.
- Sekundære kilder er alt det andet.
En kilde kan selvfølgelig have både primære og sekundære oplysninger.
Første- og andenhåndsberetninger
- Førstehåndsberetninger er kendetegnet ved at fortælleren selv har oplevet det fortalte.
- Andenhåndsberetninger er referat af det andre har fortalt.
Et eksempel
Dagens avis er oftest en andenhåndsberetning, men primær fordi det er første gang vi hører nyheden. Med tiden bliver avisens oplysninger sikkert sekundære fordi vi får adgang til bedre information (kildemateriale tættere på beslutningsprocessen for eksempel).
Historikerens valg
Det er historikerens valg om skriftligt materiale skal anvendes som kilde.
Alle kilder kan anvendes som levn uanset om kildens oplysninger er troværdige. Kildens eksistens er et faktum.
Hvis kilden også anvendes som beretning, så er det argumentationen for hvorvidt kildens oplysninger er troværdige der er afgørende.
Hvis en kildes oplysninger vurderes til ikke at være troværdige, så afvises kilden. Det kan have særdeles væsentlig betydning for fortolkningen af en konkret sammenhæng hvis andre fortolkninger modsat har vurderet netop denne kilde som troværdig.
Valget og kildekarakteristikken kræver altid en præcis argumentation.
Historikerens anvendelse af kilderne er dynamisk - eller funktionel.
|
